Fodpleje

Som lægeeksamineret fodplejer tilbyder jeg professionel og grundig fodpleje med udgangspunkt i dine fødders individuelle behov. Behandlingen foregår i rolige omgivelser, hvor der er god tid til dig.

En almindelig fodpleje starter med et fodbad og kan efter behov omfatte beskæring af hård hud og evt. en ligtorn. Neglene klippes og slibes, neglebånd behandles, og der foretages oprensning omkring neglene samt fjernelse af eventuelle generende neglekanter. Ved behov kan der også afhjælpes gener fra fx en nedgroet negl.

Behandlingen afsluttes med negleolie og fugtgivende fodcreme, så fødderne efterlades velplejede.

Ved mere omfattende behov, fx større mængder hård hud eller flere ligtorne, kan der være behov for en udvidet fodpleje.

Fodpleje er både for dig, der oplever gener fra dine fødder, og for dig, der ønsker at forebygge problemer og holde dine fødder sunde og velplejede.

Voksbehandlinger

Hos Skønhed & Velvære – hos Jane bruger jeg kun produkter, som jeg selv kan stå inde for – produkter der både er effektive og skånsomme mod huden.

Jeg arbejder med Lycon voks, som er særligt god til sensitiv hud. Hårfjerning kan naturligvis mærkes, men med de rette teknikker og kvalitetsprodukter kan behandlingen faktisk blive en overraskende behagelig oplevelse.

Lycon har tænkt hele oplevelsen igennem, så voksen ikke bliver for hård ved huden. Serien indeholder desuden plejende produkter, der kan afhjælpe indgroede hår, rødme og ømhed – særligt i det intime område.

Hos mig handler det om tryghed, ro og respekt – så du kan føle dig godt tilpas gennem hele behandlingen.

Farvning af vipper og bryn

Hos Skønhed & Velvære – hos Jane tilbyder jeg behandlinger til dine vipper og bryn, der fremhæver din naturlige skønhed.

Jeg laver farvning af vipper og bryn, så du får et harmonisk og naturligt udtryk, der passer til dit ansigt.

Farvning af bryn og vipper skaber et velplejet og frisk udtryk – uden behov for daglig makeup.

Jeg tager mig altid god tid, så du kan slappe af og føle dig tryg under behandlingen.